Omtale "vores Randers"

Indlæringsproblemer blev Christians indgang til en succesfuld virksomhed















Foto: Privat . Christian er oprindeligt uddannet landmand, men valget faldt senere på kinesiologien

Anna Marie Aggerholm

Mandag d. 28. mar. 2022 - kl. 09:00

 

Som regel er der ikke meget godt at sige om indlæringsproblemer. Men for 51-årige Christian Boje blev det grundlaget for det, der i dag er en succesfuld klinik ved navn Godbalance.nu. Fra hjemmet på Helstrupvej mellem Langå og Randers tilbyder Christian behandlinger med kinesiologi mod en lang række udfordringer.

I starten af 80’erne var Christian en stor dreng, der havde svært ved at følge med i skolen, når det handlede om at læse og skrive.
Det viste sig, at han havde indlæringsproblemer, og derfor tog hans mor affære.

På det tidspunkt var det ikke så normalt at opsøge alternative behandlere, men Christians mor ville det anderledes.
Derfor tog hun ham med til en kinesiolog, og det viste sig at være en helt fantastisk idé.

Efter nogle få behandlinger kunne Christian mærke betydelig fremgang, og det endte med, at han kom til at skrive og læse helt normalt.
Det førte til, at både han og hans mor blev så begejstrede for kinesiologien, så de sammen tog et grundkursus i det.

”Jeg var dengang ikke parat til at satse helt og fuldt på kinesiologien,” fortæller Christian.

”Så jeg uddannede mig til landmand, og jeg har efterfølgende i over 20 år arbejdet som leder i genvindingsbranchen. Jeg har gennem alle årene behandlet familie og venner med kinesiologi, men for nogle år siden besluttede jeg at skifte spor og med tiden gøre kinesiologien til min levevej.”

Christian brænder for at gøre en forskel

For fem år siden begyndte Christian forfra med kinesiologiuddannelsen igen for at være helt up-to-date og udvidede uddannelsen med mange nye og spændende værktøjer.

”Værktøjskassen er fyldt godt op, men der er altid plads til mere, så jeg kan hjælpe mine klienter endnu bedre.”





























Foto: Privat // Christian Bojes klinik ligger på Helstrupvej 2


For tre år siden oprettede han klinikken Godbalance.nu, hvor han i dag har klienter fra alle egne af landet. Sågar fra Sjælland.

”Jeg arbejder bredt med kinesiologien,” fortæller Christian.

”Jeg elsker at gøre en forskel for mine klienter, og at hjælpe dem til en højere livskvalitet. Det sker ikke så sjældent, at jeg får klienter, der er opgivet af det etablerede system. Derfor er glæden og taknemmeligheden desto større, når jeg kan hjælpe dem af med deres smerter, psykiske problemer, traumer og så videre.”

En helt særlig klientgruppe er børn med indlæringsvanskeligheder.
Det skyldes naturligvis, at Christian selv har prøvet at være i den målgruppe.

Det lykkes næsten altid at hjælpe disse børn på samme vis, som han selv blev hjulpet via kinesiologi.
Nogle gange skal der kun fem eller seks behandlinger til, andre gange en halv snes stykker.

En anden gruppe, Christian vil fremhæve, er helt unge piger med spiseforstyrrelser og andre ubalancer.

”Mange unge piger har i dag nogle idealer, de tror, de skal leve op til, og det stresser dem helt vildt,” siger Christian.

”Også dem har jeg gode erfaringer med at hjælpe.”

Christian fortæller, at en behandling med kinesiologi kaldes en afbalancering.
Nogle af de typiske udfordringer, han møder i sin praksis, er disse:

  • Symptomer, der ikke kan diagnosticeres
  • Sygdomme, der er opgivet helbredt af lægerne
  • Psykiske problemer
  • Personlig udvikling
  • Overfølsomhedsreaktioner
  • Mangel på energi
  • Læse- og indlæringsproblemer

Klienten er i centrum

Når en klient henvender sig i klinikken, er der 100% fokus på hans eller hendes oplevelser af den pågældende udfordring.

”Alt er rigtigt, intet er forkert,” understreger Christian.

”Det er klienten, der er i centrum, og kun han eller hun kan beskrive deres oplevelse af situationen. Så er det min opgave at hjælpe klientens egen krop med at omsætte og prioritere behandlingsforløbet.”




























Foto: Privat // Afbalanceringen udføres ved hjælp af de værktøjer, Christian har til rådighed. Det kan være strygning af meridianer, massage af akupunkturpunkter, spørgsmål, der afdækker følelser, eller lydfrekvenser, der højner energiniveauet i dine celler.

Godbalance.nu er medlem af brancheforeningen Danske Kinesiologer. Her arbejder alle medlemmer for den samme sag, og alle betragter hinanden som kollegaer og ikke konkurrenter. Specielt under coronakrisen var Christian glad for foreningen.

”Vi holdt zoom-møder og sparrede med hinanden om, hvordan vi lige håndterede eksempelvis restriktioner og andre tiltag. I en lukket Facebook-gruppe udveksler vi også tit erfaringer og spørger hinanden til råds om specifikke problemstillinger.”

Når Christian har fri, er der altid fysisk arbejde at kaste sig over. Han bor på landet med sin kone og 16-årige søn, og der er altid noget at vedligeholde sådan et sted. Når ikke lige der er praktiske opgaver på ejendommen, vil sønnen gerne have et lift til sin håndboldtræning eller -kamp. Datter og svigersøn har lige købt hus, så der giver han også en hånd med.

Gå på opdagelse på Godbalance.nu og se de mange behandlinger og klientudtalelser, der fremgår af siden.  

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.

Kilde: Redaktionen VORES RANDERS

Få lokale nyheder GRATIS


Link til original artikel

 

Godbalance.nu - Christian Boje
Godbalance.nu
Godbalance.nu - behandlerrum

Godbalance.nu

Helstrupvej 2

8920 Randers Nv

info@godbalance.nu

Tlf.: 27 12 74 15

Efter kl. 18 eller SMS

Mandag - Fredag
13.30 - 17.00
Lørdag - Søndag
Lukket